Med det ret besværlige navn Antonio B. Won Pat International Airport (GUM) er det næppe overraskende, at den tidligere flådeflyvestation i Agana oftest blot omtales som Guam International Airport. Det bør heller ikke komme som en overraskelse, at det er den eneste internationale lufthavn på Guam, da øen kun er en kvadratkilometer stor og er hjemsted for omkring tusind indbyggere.
Lufthavnen ligger 5 km øst for Hagåtña, hovedstaden, der tidligere hed Agana, og som er øens centrum for kommerciel aktivitet og regering.
Guam International dækker kun 1.700 hektar og er en lille lufthavn med en enkelt terminalbygning og to asfalterede landingsbaner, men er et vigtigt knudepunkt for Asia Pacific Airlines og et knudepunkt i Stillehavet for United Airlines.
Lufthavnen er opkaldt efter Antonio Borja Won Pat, som var den første delegerede fra øen, der sad i det amerikanske Repræsentanternes Hus, og den bærer IATA-koden (International Air Transport Association) GUM.
Den første flyveplads på Guam opstod omkring 1943 og blev bygget af japanerne som en del af landets forsvarssystem, der beskyttede området omkring Marianerne. Japanerne navngav den militære flybase Guamu Dai Ni, som kan oversættes til Guam nummer 2. Japanernes besiddelse af øen varede dog ikke længe, da den blev generobret af amerikanske tropper et år senere i 1944 og omdøbt til Agana Airfield, navnet på den nærmeste by på øen.
Flyvepladsen blev slemt beskadiget under generobringen, men blev hurtigt repareret af amerikanerne og blev snart en base for U.S. Air Forces Seventh Air Force, som fløj Consolidated B-24 tunge bombefly fra Guam, før de flyttede operationerne til Okinawa i 1945. Efter at bombeflyene var flyttet til Okinawa, blev Agana Airfield fortsat brugt af langtrækkende Lockheed P-38 Lightnings rekognosceringsfly indtil begyndelsen af 1946.
Efter afslutningen af Anden Verdenskrig i 1945 blev flyvepladsen fortsat brugt af U.S. Air Force som base for jagerfly og også som et knudepunkt for transport indtil 1947, hvor den blev overdraget til U.S. Navy, som fortsatte med at operere der, indtil den blev endeligt lukket i 1993.
En præfabrikeret Quonset-hytte fungerede som lufthavnens terminalbygning i de militære år, hvor kun militært personel kunne bruge flyvepladsen. Da den amerikanske hær og flåde ikke længere havde brug for Guam som base, blev det besluttet at udvikle lufthavnen til civil brug, og den internationale flyterminal blev åbnet i marts 1967. Blot to måneder senere kunne Guam Airport byde velkommen til de første internationale ankomster, og derefter begyndte den civile trafik at vokse. I 1967 blev kontrollen over lufthavnen officielt overdraget til Guams handelsministerium, og i 1995 blev den overdraget til det nyoprettede Guam International Airport Authority (GIAA).
I 1982 slog en ny passagerterminal dørene op, og den nuværende, større terminal åbnede mellem 1996 og 1998. I de første år håndterede Guam Airport hovedsageligt charterflyvninger, og det var først i 2014, at de første regelmæssige internationale flyvninger begyndte med flyvninger til Kinas Shanghai Pudong Airport opereret af den store flyoperatør United Airlines.
Udviklingen fortsatte i lufthavnen med lanceringen af Project Hulo med et budget på over 165 millioner dollars, som skal øge passagerkapaciteten, øge antallet af sikkerhedsbaner, udvide parkeringsfaciliteterne og forbedre det internationale ankomstområde. Lufthavnen håndterer over 3,5 millioner ankommende og afrejsende passagerer om året, og dette tal forventes at stige, efterhånden som Guam International Airport fortsætter med at opgradere sine faciliteter og muligheder.
Selvom øen Guam er et amerikansk territorium, ligger den uden for det amerikanske toldvæsens jurisdiktion, og alle ankommende passagerer skal igennem en inspektion af Guams told- og karantæneagentur. Den eneste undtagelse fra dette er passagerer, der skal til Honolulu på Hawaii, som er den eneste flyvning fra Guam Airport til en amerikansk stat. Disse passagerer vil som sædvanlig blive behandlet af amerikansk Custom and Border Protection (CBP)-personale.
Bortset fra denne relativt lille forskel er kravene til flypassagerer, der ankommer til Guam Airport, de samme som til enhver amerikansk lufthavn, og de kan opdeles i to kategorier:
USA driver et Visa Waiver Program (VWP) for omkring 42 forskellige lande rundt om i verden. Det er et gensidigt arrangement med lande, hvis borgere anses for at udgøre en lav sikkerhedstrussel. VWP-borgere behøver ikke visum for at komme ind i USA på kortvarige besøg, og til gengæld nyder amerikanske borgere visumfri adgang til de deltagende lande.
VWP-borgere skal dog i stedet have søgt om og fået bevilget en ESTA, før de tager på besøg i USA. En ESTA, eller Electronic System for Travel Authorization, er en digital form for visum, der er knyttet til et pas, men som er meget lettere at få end et amerikansk visum. Når godkendelsen er givet, bliver ESTA-ansøgningsnummeret linket, når ansøgerens pas scannes i en amerikansk indrejsehavn, enten til lands eller til vands.
USA's nationale sikkerhed er streng, og at få et amerikansk visum er langt fra en formalitet. Processen involverer udfyldelse af meget detaljerede spørgeskemaer om personlige forhold og immigration samt fremlæggelse af dokumentation. Der kan nemt ske fejl, og eventuelle fejl kan ikke let rettes og kan resultere i, at visumansøgningen bliver afvist.
Borgere fra lande, der ikke kvalificerer sig til VWP, har intet andet alternativ end at gå igennem visumansøgningsproceduren, da ankomst til amerikansk jord uden de rigtige papirer vil resultere i tilbageholdelse og deportation. Desuden skal ikke-VWP-borgere også udfylde en tolddeklarationsformular, før de nærmer sig toldområdet, da dette også er et obligatorisk krav.
Uanset om man rejser med ESTA eller visum, skal alle ikke-amerikanske statsborgere have et gyldigt, aktuelt pas, og alle papirer skal fremvises til de vagthavende Customs and Border Protection (CBP) agenter, hvor nyankomne også kort kan blive udspurgt om formålet med og varigheden af besøget.
Der er faktisk to terminalbygninger i Guam Lufthavn, selv om den ældste af de to, Commuter Terminal, ikke længere bruges til at håndtere flyvninger, da den blev lejet ud i 2003.
Den første fase af den nuværende terminalbygning stod færdig i 1996 og omfattede et told- og immigrationsområde. I dag er der tre niveauer i terminalen:
Kælderniveauet er til ankommende fly og huser de nødvendige bagageudleverings- og toldklareringsskranker samt lufthavnens politistation.
Dette er afgangsetagen med billetfaciliteter.
En etage højere oppe, på tredje etage, findes afgangsgates og lufthavnens immigrationsfaciliteter.
Tidligere var der ingen skillevæg mellem ankommende og afrejsende rejsende, hvilket var en sikkerhedsmæssig hovedpine både for lufthavnen og de amerikanske immigrationsmyndigheder. Dette var ikke en tilfredsstillende (eller sikker) ordning, og efter terrorangrebene den 11. september 2001 krævede den amerikanske regering en sikker adskillelse af ankommende passagerer. I dag bruges semi-permanente og flytbare vægge til at opdele terminalbygningen i to sektioner, hvilket har medført en mere sikker måde at holde ankommende rejsende væk fra selve terminalen, indtil de er blevet ordentligt screenet og kontrolleret.
Der er kun to landingsbaner i Guam International Airport, men de er i stand til at håndtere verdens største fly, herunder Antonov An-225 Mriya. De fleste internationale flyvninger fra Guam går til Japan, Kina eller Filippinerne, men United Airlines flyver også til Honolulu på Hawaii.
Da Guam er så lille en ø, er der ingen togforbindelse til lufthavnen. Hovedbyen Hagåtña ligger kun en kort taxatur væk, eller der kører lokale busser på vejene omkring lufthavnen, som bringer besøgende til de fleste byer, landsbyer og andre destinationer på øen.
© 2011-2024 USA-ESTA.DK. Alle rettigheder forbeholdes.
Vi er ikke tilknyttet nogen regering eller ambassade. Denne hjemmeside giver kun information om U.S. ESTA. Denne hjemmeside tilbyder ingen tjenester. Denne hjemmeside indeholder links til tredjeparts hjemmesider. For yderligere information, se venligst vores privatlivspolitik.