Dallas/Forth Worth International Airport ( DFW), der ofte kaldes DFW Airport, er den største lufthavn, der ikke kun betjener Dallas-Fort Worth-området, men også hele regionen i det nordlige Texas. Det er det største knudepunkt for American Airlines og den tredjestørste i verden, når det gælder flybevægelser, og den næststørste, når det gælder antallet af passagerer.
DFW ligger midtvejs mellem Dallas og Fort Worth og optager over 17.000 hektar land, hvilket gør den større end hele Manhattan Island i New York og den næststørste lufthavn i USA efter Denver International.
Lufthavnen og det omkringliggende område anses for at være stort nok til at have fået sit eget amerikanske postnummer og har sit eget postkontor og politi samt brandvæsen og lægetjeneste.
I øjeblikket flyver Dallas/Fort Worth Airport til 260 destinationer over hele verden og bruges af 28 flyselskaber.
Allerede før byen Dallas åbnede sin egen lufthavn, foreslog byrådet et joint venture med den nærliggende by Fort Worth om at bygge en lufthavn, der skulle betjene begge byer. Dette forslag blev afvist af Fort Worths embedsmænd i 1927 med det resultat, at hver by byggede sin egen lufthavn, som fik navnene Love Field, seks miles fra Dallas, og Meacham Field, der ligger fem miles nord for Fort Worth.
En fælles lufthavn blev igen foreslået i 1940, hvor den nye flyveplads skulle bygges nær byen Arlington, men igen var myndighederne i Dallas og Forth Worth uenige, og planen blev skrinlagt i 1942. Efter afslutningen af Anden Verdenskrig byggede myndighederne i Forth Worth en ny lufthavn, som fik navnet Amon Carter Field. I 1953 var alle operationer blevet overført fra Meacham Field til Amon Carter Field, som lå kun 12 miles fra Dallas Love Field. I 1960 blev den omdøbt til Greater Southwest International Airport, men navneskiftet gav ikke det kommercielle opsving, man havde håbet på, da Greater Southwest Airport kun modtog 1% af al flytrafik i Texas, mens lufthavnen nær Dallas modtog næsten 50%.
Idéen om en fælles lufthavn dukkede op igen i 1960'erne, da forretningen gik tilbage i Greater Southwest, og Love Field kæmpede for at klare de krav, der blev stillet til den. Der blev afholdt en afstemning, og Dallas og Forth Worth blev enige om en passende placering til en ny lufthavn, der skulle bygges halvvejs mellem de to byer.
Den nye grund blev købt i 1966, og byggearbejdet begyndte i 1969. Den nye lufthavn fik det foreløbige navn North Texas Regional Airport, og den officielle åbning fandt sted i september 1973. Da de kommercielle flyvninger begyndte i 1974, havde lufthavnen gennemgået endnu en navneændring og hed nu Dallas/Fort Worth Regional Airport. Den nuværende titel Dallas/Fort Worth International Airport kom først i 1995, og lufthavnen fik IATA-betegnelsen DFW (International Air Transport Association).
Der er fem terminaler i Dallas/Fort Worth Airport, betegnet A til E, hvor terminal D er den internationale terminal. Terminal A, B, C og E er halvcirkelformede med parkeringsområder inden for halvcirkelens arme. Terminal D er undtagelsen, da den danner et rektangel, men igen har parkeringsområdet placeret inden for rektangelets arme.
International Parkway deler lufthavnen i to med terminalerne A, C og E på den østlige side af vejen og terminalerne B, D og et stort parkeringsområde mod vest.
Terminal A og B ligger lige over for hinanden og er forbundet med en gangbro, og det samme gælder for terminal C og D. Terminal E står dog for sig selv og er ikke forbundet med nogen af de andre terminaler med en gangbro.
Terminal A er opdelt i to områder: Øst og vest. Begge områder har check-in- og bagageudleveringsfaciliteter og er American Airlines' hoveddomæne.
Terminal B er udelukkende til brug for American Eagle (en regional afdeling af American Airlines).
American Airlines opererer også fra Terminal C.
Dette er den vigtigste internationale terminal og bruges af mange af verdens største flyselskaber.
De fleste amerikanske og canadiske flyselskaber bruger Terminal E, herunder Delta, JetBlue, Air Canada og Alaska Airlines.
Det er muligt at komme rundt i lufthavnen til fods, men afstandene kan være lange og tidskrævende. Dallas/Fort Worth har dog et fremragende SkyLink-tog, som har reduceret antallet af unødvendige gåture betydeligt.
SkyLink er en automatiseret personbefordring, der kører på airside inden for sikkerhedsområdet. Systemet forbinder alle fem terminaler og tager ca. 18 minutter om at komme hele vejen rundt i lufthavnen, mens den største afstand mellem to terminaler tager ca. 9 minutter. Det skal bemærkes, at SkyLink-tjenesterne kan blive aflyst eller suspenderet under ugunstige vejrforhold, da de kører udendørs mellem terminalerne.
Selvom Terminal D er anerkendt som den internationale terminal i Dallas/Fort Worth, er det ikke den eneste terminal, der tager sig af internationale ankomster og afgange, som det fremgår af følgende guide:
Air France, American Airlines,
American Eagle (American Airlines)
American Airlines
Emirates, Qatar Airways, British Airways, AeroMexico Airlines, Volaris Airlines, Interjet, Japan Airlines, Viva Aerobus, American Airlines, Avianca Airlines, Sun Country Airlines, Korean Air, Qantas, Lufthansa
JetBlue, Spirit Airlines, Delta Airlines, American Airlines, Frontier Airlines, Air Canada, United Airlines, Alaska Airlines
Uanset hvilken terminal ikke-amerikanske besøgende ankommer til, vil de blive ledt gennem det sikrede område til immigrations- og toldkontrollen.
Dallas/Forth Worth International Airport er kendt for at have flere kontrolpunkter end andre store lufthavne, og der er flere sikkerhedskontrolpunkter i hver af terminalerne. Regelmæssige besøgende i USA kan benytte sig af Global Entry, som er designet til at fremskynde toldkontrollen efter internationale rejser.
Global Entry-programmet drives af Customs and Border Protection (CPB) og er åbent for amerikanske statsborgere, personer med permanent opholdstilladelse og statsborgere fra en specifik liste over lande, som inkluderer de europæiske lande Tyskland, Holland, Schweiz og Storbritannien. Efter at have bestået et interview og baggrundstjek kan godkendte medlemmer af Global Entry-programmet bruge Global Entry-toldkioskerne i mange af de store amerikanske lufthavne, herunder Dallas/Fort Worth. Global Entry-medlemmer kan undgå køer ved at bruge en af de kiosker, der bruger ansigtsgenkendelse eller fingeraftryksmatchende software til at godkende medlemmet til indrejse i USA.
Uanset om en besøgende udlænding er medlem af Global Entry-programmet eller ej, skal han eller hun være i besiddelse af et gyldigt pas, der er ESTA-godkendt. ESTA står for Electronic System for Travel Authorization og erstatter det gamle papirvisumsystem fra tidligere år og er tilgængeligt for borgere fra lande, der er med i Visa Waiver Program (VWP).
Ved hjælp af et detaljeret spørgeskema, efterfulgt af et dybdegående baggrundstjek, afgør systemet, om en ansøger skal have en ESTA og dermed have lov til at rejse ind i USA. Når ESTA'en er udstedt, knyttes den elektronisk til ansøgerens pas og vil blive vist under screeningen ved immigrationskontrollen. Det skal bemærkes, at selvom en ESTA er et obligatorisk krav, garanterer den ikke ret til indrejse, da den endelige beslutning ligger hos den vagthavende CBP-agent.
Som i alle større amerikanske lufthavne er der flere muligheder for at komme til og fra Dallas/Fort Worth International.
Dallas Area Rapid Transit (DART) rute 230 kører mellem lufthavnen og centrum af Dallas, mens TRE Link-busser kører fra både Dallas og Fort Worth til DFW.
Der er tre togoperatører, der betjener Dallas/Fort Worth Airport.
DART Orange Line kører syv dage om ugen fra Dallas centrum til Terminal A.
TEXRail kører et pendlertog fra Fort Worth til Terminal B.
Trinity Railway Express kører fra DFW Airport Station og betjener både Dallas og Fort Worth.
Der er masser af taxier i Dallas/Fort Worth, og det samme gælder de sædvanlige biludlejningsfirmaer. Rejsetiden i bil til både Dallas og Fort Worth er omkring 25 minutter, da de to byer ligger næsten lige langt fra lufthavnen.
© 2011-2024 USA-ESTA.DK. Alle rettigheder forbeholdes.
Vi er ikke tilknyttet nogen regering eller ambassade. Denne hjemmeside giver kun information om U.S. ESTA. Denne hjemmeside tilbyder ingen tjenester. Denne hjemmeside indeholder links til tredjeparts hjemmesider. For yderligere information, se venligst vores privatlivspolitik.